Fjendsløbet

 


Fjendsløbet:

Sparkær Idrætsforening arrangerer et af Jyllands mest traditionsrige motionsløb – Fjendsløbet. Løbet bliver i år afviklet for 40. gang og er startet af løbeinteresserede fra Mønsted og Sparkær tilbage i 1983. i 2020 blev Fjendsløbet aflyst på grund af Corona.

I de første mange år var Fjendsløbet et skovløb i Mønsted Plantage, men siden 2004 har start og mål været ved Sparkær IF’s klubhus, Enrico Dalgas Vej 3A i Sparkær.

Fjendsløbet byder på de sædvanlige tre mere eller mindre udfordrende ruter på henholdsvis 4,8 km, 7,6 km og 11,5 km i det smukke Bakkely område øst for Sparkær. Det koster kun 50,00 kr. / 25,00 kr. for børn til og med 14 år. Den korte og lange rute er ændret fra 2023 til 4,1 og 10,8 km.

Siden 2010 har der foruden de tre nævnte ruter været en kortere byrute på ca. 2 km kaldet “Nordstjerneruten”. Den arrangeres i samarbejde med Friplejehjemmet Nordstjernen i Sparkær. Nordstjerneruten opstod med etableringen af Friplejehjemmet Nordstjernen, men gennemføres ikke p.t.

Vi ses til Fjendsløbet 2024 tirsdag den 7. maj kl. 19.00.

Se Fjendsløbets hjemmeside